Stem konservativt til kommunalvalget

Konservative i Solrød arbejder for en kommune med lavere boligskatter, mere faglighed i folkeskolen, større frihed til vores mange familier, bedre muligheder for sportsklubber og frivillige foreninger og en fremtidssikret velfærd for både unge og ældre.
21. november skal vælgerne i Solrød Kommune sammensætte et nyt byråd. Vi arbejder benhårdt for at gå frem for tredje valg i træk, for vi brænder for at gøre en forskel for vores smukke og dejlige kommune.
Her på siden kan du læse om, hvad vi går til valg på, og du kan også møde vores kandidater og læse mere om dem.
God læselyst - og vi håber, vi fanger din interesse!

Meld dig ind og vær med!

Hvis du vil gøre en forskel for din by og dit lokalsamfund, skal du måske være aktiv for os i valgkampen.

Du kan enten melde dig direkte ind, eller du kan bidrage i valgkampen på andre måder.

Skriv til vores gruppeformand Hans Odder på hans@solrod.dk, hvis du vil bidrage i valgkampen.

Og ellers meld dig direkte ind.

Det arbejder vi for i Solrød Kommune:

Lavere boligskatter

Vi vil sænke grundskylden, fordi vi betaler alt for meget i boligskat i Solrød Kommune. Også langt mere end i Greve og i Køge. Vi vil desuden sænke kommunenskatten, så alle borgere uanset indtægt også får større økonomisk råderum.

Det er egentlig meget enkelt: Familierne skal selv råde over flere af deres egne penge.

Mere faglighed og dannelse i folkeskolen

Folkeskolen er nok kommunens vigtigste opgave, da det er her, alle møder hinanden på kryds og tværs af sociale og geografiske skel. Vores folkeskoler er gode, men de kan blive bedre.

Vi arbejder eksempelvis for mere fagligt indhold og mere fokus på dannelse i undervisningen.

Øget fokus på kultur og fritid

Vi er interesserede i, at der udfolder sig et bredt kultur- og foreningsliv i kommunen. Grundlaget bør til enhver tid være de initiativer, borgerne tager, for vi elsker privat initiativ – men kommunen skal støtte arbejdet ved at skabe de ydre rammer, når der er behov for det. I

Idrætsforeningerne og de frivillige børne- og ungdomsorganisationer er eksempler på områder, som vi gerne ser styrket.

Nyt og aktuelt fra K i Solrød

Følg os på Facebook