Brigitte Klintskov Jerkel

Brigitte Klintskov Jerkel er valgt til Folketinget for Greve-Solrød-Kredsen. Det betyder, at vi har direkte adgang til informationer og indflydelse på Folketingets arbejde.

Da Brian Mikkelsen blev udnævnt som erhvervsminister i den nye VLAK-regering i november sidste år, betød det samtidig, at vores lokale folketingskandidat Brigitte Klintskov Jerkel kom i Folketinget.

Det er vi selvfølgelig meget glade for, og vi kan ikke huske, at vores lokale kreds (Greve-Solrød) tidligere har været repræsenteret af et konservativt folketingsmedlem.

Når vi har sager, der har betydning for os i Solrød, og som bestemmes af Folketinget, har vi nu direkte kontakt til Brigitte, som tager vores tanker og idéer med i arbejde på Borgen.

Du er også velkommen til at kontakt Brigitte, hvis du har noget særligt på sinde, som du mener, at hun eller vi skal se nærmere på. Brigitte kan kontaktes direkte på Brigitte.Jerkel@ft.dk.

Du kan læse mere om Brigitte og hendes ordførerskaber og politiske arbejdsområder på Folketingets hjemmeside.