Det “rullende byråd” rykker også ud i 2020

Sidste år vedtog Solrød byråd en forsøgsordning med at afholde tre byrådsmøder rundt omkring i kommunen.

  • Jersie Forsamlingshus
  • Havdrup Sognehus
  • Kirkens Hus (i Trylleskovskvarteret)

Målet var at gøre byrådet mere synlige over for borgerne og samtidig skabe større interesse for byrådsarbejdet i nærområderne.

Forsøget har været en stor succes, for publikum er mødt talstærkt op hver gang, og det er ikke kun de mere eller mindre faste deltagere. Mange borgere, som ikke tidligere har været til byrådsmøde, har fundet tid til at kigge forbi.

Det er naturligvis ikke helt gratis, eftersom det koster ca. 15.000 kr. ekstra pr. møde. I Konservative mener vi, at det er en relativt lille udgift i forhold til den lokaldemokratiske gevinst, det giver at holde byrådsmøderne “ude i byen”, tættere på borgerne.

I lyset af succesen har byrådet besluttet at fortsætte med ordningen, og derfor bliver der også i 2020 afholdt tre «rullende» byrådsmøder:

  • 24. februar 2020 holdes byrådsmødet i Jersie Forsamlingshus, Nordre Byvej 4, 2680 Solrød Strand.
  • 27. april 2020 holdes byrådsmødet i Havdrup Sognehus, Bistrupvang 33, 4622 Havdrup.
  • 23. november 2020 holdes byrådsmødet i Kirkens Hus, Trylleskov Alle 111, 2680 Solrød Strand.

Vi opfordrer alle til at kigge forbi. Det er en glimrende lejlighed til at stille spørgsmål til såvel hele byrådet som de enkelte byrådsmedlemmer. Mange benytter også lejligheden til at få en snak med andre politisk interesserede.

Venlig hilsen
Konservative i Solrød