Byrådet i Solrød Kommune består af 19 medlemmer, der vælges hvert fjerde år. Der var valg i november 2021, så næste valg er i november 2025.
Du kan læse lidt mere om vores byrådsgruppe, Jan Færch, Morten Scheelsbeck og Mads Silberg, herunder, og du er altid velkommen til at ringe eller skrive til dem, hvis du har en god idé, som vi kan arbejde videre med.
Jan Færch, gruppeformand og medlem af Økonomiudvalget
Jan Færch er 54 år og flyttede til Solrød i 1992. Han er uddannet indenfor handel, programmering, projektledelse og management. Til dagligt er Jan salgsdirektør i en global softwarevirksomhed.
Privat har han været gift med Therese siden 2005, og sammen har de tre børn på 16, 15 og 15. Fra tidligere ægteskab har Jan yderligere to voksne børn på 29 og 27 år.
”Jeg startede min politiske karriere på opfordring fra en Solrød-borger, der mente at kunne gøre en positiv forskel for især byens ældre borgere ved at hjælpe lokallisten Grundejerne med at få reduceret grundskylden. Der er virkelig meget god energi i følelsen af at gøre noget godt for andre, så selvom jeg har et temmelig travlt og indholdsrigt liv, finder jeg gerne tid til at hjælpe mine medborgere,” fortæller Jan og fortsætter:
”Efter at kampen for grundskylden blev reduceret i kommunerne, var der ikke megen grund til at forsætte det meget krævende arbejde at holde en lokalliste kørende. Det var derfor naturligt for mig at tilslutte mig mit parti. Jeg har aldrig lagt skjul på, at jeg er konservativ, og det er der jo heller ingen grund til. Det er noget, jeg er stolt over! Mit hjerte banker banker stadig for at hjælpe seniorerne. Og især flere ældrevenlige boliger og bo-fællesskaber er min mærkesag. Men som byrådsmedlem arbejder jeg naturligvis for, at alle byens borgere får et bedre Solrød i morgen, end de havde igår.”
Jan kan kontaktes på:
31 10 95 95 / jaf@solrod.dk
facebook.com/JanFaerchKonservative
Morten Scheelsbeck, formand for Kultur-, Idræts- og Fritidsudvalget
Morten Scheelsbeck er 39 år og har boet i Solrød Kommune i 11 år. Han er uddannet journalist og arbejder til dagligt med kommunikation og branding hos LEMAN, der er et globalt transport- og logistikfirma. Og så er han gift med Mia, og har han tre børn på 4, 6 og 8 år.
“Jeg er vel dybest set ‘blot’ en helt klassisk, borgerlig familiefar fra forstaden. Jeg er tilhænger af lov og orden, lavere skatter på bolig og arbejde, bedre kultur- og fritidsmuligheder, virksomhedernes muligheder for at skabe vækst og lokale arbejdspladser og generelt mest mulig frihed og ansvar til og inddragelse af Solrød-borgerne selv.”
Morten kan kontaktes på:
28 89 50 39 / mos@solrod.dk
facebook.com/mscheelsbeck
Mads Silberg, medlem af Familie- og Uddannelsesudvalget og Kultur-, idræts- og fritidsudvalget
Mads Silberg er XX år og har boet i Solrød Kommune i XX år. Han er blablabla
“Jeg er blablabla…”
Mads kan kontaktes på:
22 50 91 88 / masi@solrod.dk
facebook.com/mads.silberg